Med et dansk ph.d.-studie i samarbejde med Aalborg Universitetshospital, kan man måske være med til at fremlægge nogle af de effekter, som medicinsk cannabis kan have. Forud for studiet har et bærende element i den offentlige cannabis-debat nemlig været, at der ikke er nok forskning på området – og da slet ingen dansk forskning.
Ph.d.-forskning af medicinsk cannabis
Flere læger mener, at der skal foreligge dansk forskning, før de vil overveje at medicinere patienter med medicinsk cannabis. Men den danske forskning er altså nu en realitet i Aalborg, hvor en ph.d.-studerende skal undersøge omkring 160 patienter med både medicinsk cannabis og placebo for at undersøge, hvad cannabisen reelt kan. Her drejer det sig om at undersøge virkningen af CBD, som er et virkestof i cannabis, som ikke associeres med de euforiserende effekter.
Grunden til at man vælger at sige ja til at gennemføre ph.d. projektet er, at man oplever stor interesse for cannabis som medicin. Mange patienter opsøger cannabis på det sorte marked, og det er netop det, man kan undgå ved at legalisere cannabis-recepter til patienterne. Du kan dog pr 1. juni 2018 fuldt lovligt købe CBD-olie på nettet fra forhandlere, der er bosat i lande, hvor CBD-olie anses som et kosttilskud – så længe det er til eget forbrug. Dette gælder blandt andet danske Nordic Oil, der sælger CBD-olie fra Tyskland.
Er det ikke nok med international forskning?
Svaret på netop dét spørgsmål har for flere læger været nej. Kvaliteten af dansk forskning vurderes til at være i en særklasse, og derfor vil mange læger gerne se evidens herhjemme. Desværre har det ført til – og fører stadig til – at flere læger lukker døren i for de patienter, som kan potentielt kan opleve gavnlige effekter ved medicinering med for eksempel cannabisolie, cannabistabletter eller mundspray.
En stor hindring har været, at læger står med det fulde ansvar for behandlingen, og da man ikke mener at kende nok til bivirkninger, er dét ansvar opfattet som for stort. Dette er nok særligt fordi man associerer cannabis med den euforiserende effekt, planten kan have, og som også sættes i relation til en stærk afhængighed.
I sidste ende kan man pointere, at det måske særligt handler om at uddanne befolkningen – og læger – i, at cannabis ikke er et mirakelmiddel, men det fortjener mere anerkendelse, end det det tidligere har fået. En behandling med cannabis fokuserer ikke på, at patienten skal blive skæv eller høj men snarere om at opleve lindring.