Måske du allerede ved det, men cannabis er ikke bare én ting. Tværtimod findes der mange forskellige aktive stoffer i hampplanten, og derfor kan cannabis findes i flere typer produkter. Desværre kan de forskellige begreber blive lidt forvirrende. Hvis du vil kunne finde rundt i junglen af ord som THC, CBD og cannabinoider, så er du klikket ind på det rette sted.
Her i guiden vil vi nemlig gøre dig klogere på, hvad forskellen er på CBDa – og CBD.
Hvad er CBD og CBDa?
Både CBD og CBDa er unikke, organiske forbindelser, der findes i cannabisplanten. Disse forbindelser kaldes i fagsprog for cannabinoider, og de har gavnlige effekter på menneskekroppen. Forkortelserne forklarer forskellen; CBD er forkortelse for cannabidiol, mens CBDa er en forkortelse for cannabidiolsyre (a’et stammer fra den engelske version cannabidiol acid).
Hvad der kommer bag på mange er, at CBDa rent faktisk er det aktive stof, der naturligt findes i cannabisplanten. Det er nemlig først, når CBDa gennemgår en proces, der kaldes decarboxylering, at a’et (der står for syre) forsvinder, og du ender med den velkendte CBD.
Når cannabisplanten vokser, producerer den altså CBDa og THCa – og ikke CBD og THC. CBDa og THCa er en type forstadier, og det er først ved opvarmning, at de gennemgår den proces, som kaldes decarboxylering. I denne proces fraspaltes carbondioxidet, hvorefter THCa og CBDa forvandles til THC og CBD.
Hvorfor har du ikke hørt om CBDa?
Hvis du ved en smule om cannabis, har du garanteret allerede hørt om CBD og THC, men måske du endnu ikke har hørt om CBDa. Hvorfor er det sådan?
Svaret skal nok findes i den måde, vi mennesker indtager stoffer fra hampplanten på, da de fleste opvarmer cannabisplanten. CBDa findes desuden kun i naturlige og rå cannabisblomster og -blade, hvilke ikke er lovlige at gro herhjemme.
Selvom CBD og CBDa minder meget om hinanden, er der forskning, der viser, at CBDa hovedsageligt har antiinflammatoriske og antiproliferative virkninger, hvilket betyder, at stoffet kan hæmme cellevækst. Disse positive effekter har studier dog også fundet hos CBD.
CBDa blev i længere tid betragtet som et inaktivt stof, men nyere studier viser, at det langtfra er tilfældet. Der findes dog generelt mere research om CBD, som ligesom CBDa har antiinflammatorisk potentiale samt en effekt på flere kroniske smerter, sygdomme og lidelser.
Hvad forskningen ved om ligheder og forskelle
Vi kan altså se, at CBD og CBDa minder meget om hinanden. Fælles for de to er, at de begge har en antiinflammatorisk effekt på kroppen. Anti-inflammatorisk betyder, at stoffet modvirker hævelse, smerte og ømhed som ses ved betændelse. Anti-inflammatoriske stoffer hæmmer i øvrigt blodpladerne i blodet i at klumpe sammen.
Både CBD og CBDa virker ved at påvirke kroppens endocannabinoide system på en lignende måde, men det er herudover noget begrænset, hvor meget der er forsket i CBDa sammenlignet med CBD. Derfor er det begrænset, hvor meget der vides om CBDa og stoffets rolle i dag.
Der hvor forskningen er i dag, tyder det dog på, at der er mindre forskelle i den molekylære opbygning hos de to stoffer, som kan være vigtige. Og herudover gælder det altså, at CBDa ikke skal varmes op, men bør være rå.
Du kan købe cannabis-produkter med CBDa
Som dansker kan du ikke på lovlig vis få adgang til rå cannabisplanter, da disse på grund af deres indhold af THC er ulovlige i Danmark. I Danmark er CBD-produkter uden recept derimod lovlige, så længe koncentrationen af THC ikke overstiger 0,2 %.
For at få lov til at købe cannabis-produkter herhjemme, kræver det imidlertid en recept fra din læge. Selv om der siden 2018 har været en forsøgsordning igang med medicinsk cannabis, så er der endnu ikke nemt at få udskrevet en recept.
Et let alternativ er heldigvis inden for rækkevidde online. Du kan nemlig lovligt købe cannabis-produkter med CBD og CBDa hos forhandlere som Nordic Oil, hvor du får gennemtestede og 100% økologiske varer. Bemærk her, at CBDa holdige olier typisk kaldes for raweller rå CBD-olie, fordi de ikke har været opvarmede. Opvarmningen ville nemlig omdanne CBDa til CBD.