Det kan være svært at få et klart svar på hvilke bivirkninger, der kan være, når man behandler med cannabisolie. Cannabisolie er et produkt, som kan virke positivt på mange patienters behandlingsforløb, og det er et spændende alternativ til traditionelle medikamenter. I Danmark foreligger der ikke mange studier, som gør det tydeligt hvilke bivirkninger, som kan forårsages af CBD og THC olier, men flere udenlandske studier giver svar på tiltale. Dette er særligt i forhold til sammenligningenmellem CBD og THC olier, og hvorvidt CBD-olien kan give samme effekter som ved THC.
Forskellen mellem CBD og THC
Hvis du ikke er bekendt med forskellen på CBD og THC, bør du læse dette afsnit, før du går videre. Udgangspunktet for forskningen vedrørende bivirkninger baseres særligt på de forskelle, der er mellem de to cannabinoider.
Hvad er THC?
Cannabis består af flere forskellige cannabinoider, som kan betegnes som de aktive stoffer, som findes i cannabis. THC og CBD er to af de mest benyttede og velkendte. THC står for ‘delta-9-tetrahydrocannabinol’, og det er det vigtigste, euforiserende stof i cannabis. I Danmark tillader man i forbindelse med forsøgsordningen medicinsk cannabis med forskellige indhold af THC, og det åbner op for mulighederne på markedet og for forbrugeren – men altså kun hvis man har en recept herpå. Man mener, at THC har en positiv indvirkning på smerter, appetit, kvalme og meget andet. Lægemidlerne Marinol og Nabilone indeholder syntetisk fremstillet THC, mens der i forsøgsordningen også er te og cannabisolie med henholdsvis THC og CBD.
Hvad er CBD?
CBD er i modsætning til THC ikkeet euforiserende stof. CBD virker muskelafslappende og smertestillende, og det vil sige, at man er usikker på, om CBD olie kan behandle sygdomme eller om det blot virker lindrende. Man mener, at CBD er det cannabinoid, som giver håb til mange patienter, fordi det virker på mange forskellige sygdomme og symptomer og kan virke antiinflammatorisk. Desuden er det et stof, som modvirker de euforiserende effekter af THC.
Hvad viser forskning om bivirkninger?
Et studie udført af WHO viser, at der næsten ingen bivirkninger er ved indtag af høje doser CBD. Generelt kan man sige, at hvis man oplever bivirkninger med CBD-olie, er det fordi, man behandler med andre medikamenter, som da reagerer med CBD-olien. Dette må man selvfølgelig være opmærksom på. Benytter man derimod CBD-olien alene, viser studiet fra WHO, at der næsten ingen bivirkninger er ved CBD.
Studiet indikerer, at de effekter, man kan opleve ved indtag af THC-olie, generelt ikke afspejler effekterne af CBD-olie. Med andre ord kan høje doser af CBD-olie altså ikke give samme bivirkninger som THC-olie. Ofte når man taler om bivirkninger ved indtag af THC-olie, er de mest gængse effekter en øget hjertefrekvens og tør mund. Lægemiddelstyrelsen skriver, at THC-holdige produkter kan give flere bivirkninger, hvilket blandt andet inkluderer træthed, svimmelhed, angst, hukommelse, trafikfarlighed og lignende.
Kigger man på bivirkningerne af CBD ved behandling af epilepsi, ser man en utrolig positiv tendens. Iffland og Grotenhermen (2017)fremlagde et studie, som viste, at de forsøgspersoner med epilepsi som var med i deres projekt, oplevede bivirkninger som træthed, diarré og ændringer i appetit og vægt. Her var man positiv, fordi bivirkningerne var så meget bedre og mildere end ved traditionel epilepsi-medicin.
Da forskningen dog er begrænset på området, kan det være svært at vurdere den langsigtede effekt af behandling med CBD. Særligt er man usikker på, hvad effekterne hos børn og unge er, og derfor fraråder Lægemiddelstyrelsen, at læger ordinerer CBD eller THC-olie til den målgruppe.
CBD-olie og afhængighed?
Der er meget, der tyder på, at brug af CBD-olie ikke skaber afhængighed, som man tydeligt ser det ved heroin og tobak. Afhængighed forbindes primært med THC-stofferne i cannabis, men selv her er der uenighed.
I forhold til om den potentielle afhængighed skulle resultere i øget risiko for dødelighed, er flere studier enige i, at man ikke kan skabe forbindelse mellem det, at man har taget CBD-olie og at man dør direkte af det. Healthcare Triage siger i deres video, at et studie, som har fulgt mere end 45.000 svenskere i løbet af 15 år ikke har fundet en øget risiko for dødelighedpå grund af, at man har benyttet cannabis efter, at man har kontrolleret for andre faktorer.
Det som til gengæld er afhængighedsskabende, er stoffet THC, som er det euforiserende stof i cannabis. Her ser man en stærkere og mere tydelig sammenhæng mellem brug og direkte abstinenser ved stop af brug. Men faktisk er det ifølge sundhed.dk kun 10 % af brugere, som udvikler afhængighed og rusmisbrug af THC-holdige cannabisprodukter. Sundhed.dk skriver også, at man faktisk mener at finde en markant værreprognose i forhold til afhængighed, når patienter bruger produkter med syntetisk fremstillet cannabis end ved naturligt forekommende cannabis.