Medicinsk Cannabis i Danmark 2019
Måske har du undret dig over, hvad status på medicinsk cannabis i Danmark i 2019 egentlig er? Det er et faktum, at den medicinske cannabis blev legaliseret i Danmark i 2011, og igen i juli i 2018 bliver rammerne strukket endnu engang. Nu er det nemlig lovligt at benytte og at være i besiddelse af den omtalte CBD-olie. Der er dog stadig områder, som kan være svære at gennemskue rent lovmæssigt.
Cannabis-forsøgsordning – hvad går den ud på?
For at sætte scenen for, hvad medicinsk cannabis er, må man også forstå, hvad cannabis-forsøgsordningen går ud på. Man kan pege på nogle overordnede pointer, men hvad ordningen reelt munder ud i, kan man ikke spå om.
Tiden
Først og fremmest er der tidsrammen. Forsøgsordningen trådte i kraft d. 1. januar 2018 og forløber 4 år frem. Efter de 4 år vil regeringen og læger forelægge en evaluering, som skal gøre det klart, om ordningen skal fortsætte på permanent basis.
Formålet
Næst er formålet med forsøgsordningen med cannabis. Mange selvmedicinerer i dag med cannabisprodukter, så formålet har været at give patienterne et lovligt og mere sikkert alternativ.
Ændringen
Sidst står spørgsmålet, men hvad er anderledes? Forsøgsordningen ændrer den lovlige mængde af THC, som cannabisprodukter må indeholde. Grænseværdien går nu op til 0.2 % THC. Det vil sige, at man kan forbruge produkter med 0.2 % THC, uden at man bliver straffet for det, og uden at det bliver betragtet som et euforiserende stof.
Ændringen gælder dog kun de produkter, man må være i besiddelse af, uden at have købt medicinsk cannabis på apoteket. Dette gælder eksempelvis CBD-olier fra Nordic Oil. Det medicin med cannabis, som lægen udskriver, må gerne indeholde mere end de 0,2 % THC.
Konkret kan lægen udskrive cannabisdråber eller deciderede tørrede blade, som kan drikkes som te eller kombineres med en vaporizer.
Fremtiden
Der er ingen, der helt kan vide, om cannabisforbrug har en fremtid i Danmark. Mange har kæmpet en kamp med retssystemet om, at cannabis skal få lov til at blive. Diskussionen er ofte præget af stærke følelser, fordi mange umiddelbart, når de hører ordet ‘cannabis’ tænker ‘stoffer’ og ‘psykoser’.
Men cannabis kan mere end det, det er der mange, der vidner om. Det at forsøgsordningen er etableret og realiseret, kan måske være et skridt i den rigtige retning for dem, som har ventet på cannabisens legalisering. Efter de 4 år vil patienter vidne om positive oplevelser, og man vil måske arbejde på at udbedre det regelværk, som allerede foreligger.
Hvad er medicinsk cannabis?
Medicinsk cannabis er et andet ord for medicin, som kan udskrives af en læge, der indeholder en andel cannabis. Men mange bruger også begrebet som en overhat for alle produkter med cannabis, som har en medicinks effekt – herunder CBD-olie.
Den medicinske cannabis har i princippet været lovlig siden 2011, hvor det første lægemiddel fik tilladelse, men den skal være ordineret af en læge, der vurderer, at man som patient vil have gavn og nytte af at blive behandlet med medicinsk cannabis. Den cannabis, som anvendes i lægemidler kan både være et naturligt ekstrakt, men det kan også være syntetisk fremstillet. Der findes to populære typer af såkaldte effektstoffer, cannabinoider, for eksempel i cannabisolie. Nogle indeholder THC, og andre indeholder CBD. De produkter, som lægerne kan udskrive, kan indeholde begge.
Lægemiddelstyrelsen informerer om, at behandling med medicinsk cannabis ofte vurderes relevant af en praktiserende læge, når patienten har prøvet behandling med andre lægemidler først. Man skal være opmærksom på, at grunden til at der er meget snak om den medicinske cannabis, ofte er fordi, man ikke har samme viden om de bivirkninger, som måtte følge denne type behandling.
Hvad er lovligt?
Det der kan virke forvirrende i dansk øjemed, er, at man gerne må forbruge cannabisolie, men man må ikke købe cannabisolie i Danmark. Det vil altså sige, at det er helt legalt, når du får en recept på medicinsk cannabis – om det så er olie, tabletter eller noget tredje – og går på apoteket, og køber den. Det, som ikke er legalt endnu er, at man køber cannabisolie eller andre cannabisprodukter af fysiske danske forhandlere. Eller rettere sagt: Du må gerne købe CBD-olie (med under 0,2 procent THC), men der er endnu ingen firmaer, der har fået tilladelse til at sælge CBD-olie som et kosttilskud i Danmark.
Det vil sige, at du godt kan købe cannabis på en dansk hjemmeside, men du skal sørge for at sikre dig, at sælgeren for eksempel har lager i Tyskland, Sverige eller Spanien. Et godt eksempel er Nordic Oil, der tydeligt skilter med, at deres adresse er i München, men kundeservice og salg er 100% dansk. Se: Nordic Oil Firmaoplysninger.
Hvad koster medicinsk cannabis?
Priserne på medicinsk cannabis kan svinge meget, men i udgangspunktet er det faktisk ret dyrt. ‘Dyrt’ vil sige, at et par gram eller milliliter med cannabisprodukter kan koste imellem 800-1000 kroner. Nogle typer produkter kan genbruges 2-3 gange, hvis det for eksempel drejer sig om te. Ifølge Lægemiddelstyrelsen er priserne sat af virksomhederne, og da der endnu ikke er mange, der importerer cannabisprodukter, begrænser det konkurrencen, og det får priserne til at stige.
Det er altså stadig dyrt at få udskrevet cannabismedicin hos lægen. Skal man for eksempel ryge cannabisen, som nogle gør, skal man skaffe en fordamper, en såkaldt vaporizer. Priserne på disse kan variere, men det, der gør dem dyre for forbrugeren er, at der ikke er noget tilskud til at købe en fordamper. Dette er derfor fortsat en investering man nødvendigvis må gøre sig, hvis man vil inhalere cannabisen som foretrukken metode for behandling.
Hvordan laves medicinsk cannabis?
Det, at det hedder medicinsk cannabis, indikerer, at der er en form for skrap procedure, som produktionen af produkterne er omfattet af. Det er netop sådan, det forholder sig, da man vil undgå uhensigtsmæssige indholdsstoffer, som kan forurene det færdige produkt.
Cannabis til medicinsk brug produceres under meget strenge og kontrollerede forhold. Man er derfor helt sikker på, hvordan sammensætningen af produkterne er, og, måske endnu vigtigere – man kan nøje kontrollere hvor høj en koncentration af cannabis, der er. Medicinsk cannabis fremstilles uden pesticider og tungmetaller, og det er naturligvis forventeligt, netop når produkterne er medicinsk fremstillede.
Hvem kan få medicinsk cannabis?
Svaret på det spørgsmål er, i princippet, alle. Der er ikke umiddelbart krav til, at man som patient skal fejle noget eller have afprøvet andre behandlingsmetoder inden en praktiserende læge kan udskrive cannabismedicin. Når det er sagt, anbefales det dog af Lægemiddelstyrelsen, at lægerne tager ekstra forbehold og informerer grundigt om det, at der er begrænset dokumentation. Samtidig opstiller mange læger det krav, at en patient skal have prøvet anden medicin uden at opnå den ønskede effekt.
De hyppige diagnoser og tilstande, som i særlig grad kobles til behandling med medicinsk cannabis er patienter med:
- Smertefulde spasmer på grund af multipel sclerose
- Smertefulde spasmer på grund af rygmarvsskade
- Kvalme efter kemoterapi
- Neuropatiske smerter på grund af sygdom i hjernen, rygmarven eller nerverne
Der er en del faglig diskussion om, hvorvidt der er bivirkninger ved behandling med medicinsk cannabis. Nogle taler om en såkaldt tilvænningsperiode, hvor kroppen reagerer en smule på behandlingen, mens andre ikke oplever det. De bivirkninger, der måtte opstå, er oftest tør mund, tynd mave og svimmelhed eller hovedpine.
Hvordan virker medicinsk cannabis?
Medicinsk cannabis – eller bare cannabis – virker på den måde, at de aktive stoffer indgår i blodbanen og dermed påvirker hjernens receptorer. Receptorer er et proteinmolekyle, som modtager og binder specialiserede molekyler. Har receptoren det givne molekyle, trænger molekylet ind i cellen og aktiveres. Konkret kan dette betyde, at en tilpas dosis kan lindre kramper, spasmer, kvalme og smerter.
Cannabisens virkestoffer omfatter både et stof, som associeres med euforiserende effekter og et stof, som ikke associeres med euforiserende effekter. De hedder henholdsvis THC og CBD. THC er i store mængder det, man kalder hash. Medicinsk cannabis kan indeholde både THC og CBD, og netop indholdet af THC er det, der har været omdiskuteret. Grænseværdien er nemlig blevet løftet, og det betyder, at du lovligt kan købe CBD-olie til eget forbrug. Dette skyldes, at CBD-olie ikke kan produceres uden at der vil være sporværdier af THC.
Nogle læger tager afstand
Med udspillet om forsøgsordningen med cannabis har Lægemiddelstyrelsen informeret, at det er lægernes ansvar at vurdere, om patienter kan kvalificeres til en behandling med cannabis. Samtidig tager man som læge dermed også ansvar for, at der er potentielle bivirkninger, som man ikke kender til, som kan manifestere sig hos patienten. Netop det ansvar er der dog nogle læger, som ikke ønsker at påtage sig, og det resulterer i, at man ikke udskriver cannabismedicin.
Nogle vil mene, at bekymringen ikke er reel og argumentere for, at der er mange andre ikke-cannabis lægemidler, som er godkendte, der også har mange omdiskuterede bivirkninger, og som måske i virkeligheden slet ikke virker. Får man bivirkninger kan det ofte skyldes, at man kombinerer behandlingen med anden medicin, og at de to reagerer kemisk på hinanden. Helt reelt er det en smagssag og en holdningssag, om man ønsker at behandle med cannabis, og man kan i udgangspunktet ikke henvise til sager, hvor cannabis har haft længerevarende, skadelig indvirkning.
Det stærke modspil henviser til den internationale forskning og evidens, som viser, at cannabis, positivt, påvirker sclerosepatienter. Mange læger holder fast og kræver, at det er dansk forskning, der ligger til grund for deres medicinering og receptskrivning. Om det er en nødvendighed, må være en vurderingssag for den enkelte.
Hvor er medicinsk cannabis lovligt?
Udover forsøgsordningen med medicinsk cannabis i Danmark, har man et tilsvarende system i Norge, hvor læger under samme præmisser kan udskrive cannabismedicin til patienter med MS, kræft eller andre neuropatiske sygdomme. Andre lande, som benytter sig af denne ordning med at det er lægen, der udskriver cannabismedicin forefindes også i Finland, Holland, England, Portugal, Italien, Tyskland, Polen og Australien for blot at nævne nogle.
Som du måske allerede ved, er der desuden steder i verden, hvor cannabis på alle måder tillades. Det vil sige, at man ikke behøver en recept, og man vælger selv måden, man ønsker at indtage cannabis på, samt hvor stærk cannabisen skal være. Lande, hvor dette gør sig gældende er blandt andet andet Canada, Sydamerika, bestemte stater i USA, Uruguay og Georgien.